Der var den her scene, hvor der sidder en håndfuld super begavede
mennesker i et kollegiekøkken klokken lort om natten. De havde
styrket deres intellekt med diverse alkoholiserende drikke. Med andre
ord: de var pisse kloge!

Nu vel! Samtalen går, som de ofte gør i sådanne kredse og situationer,
over i emner som religion, filosofi og det parafænomenale.

Vi fik snævret emnet ind til ”sjælen” og om en sådan fandtes. Du ved
det jo godt! Det er i et sådan symposium, at man rammer sømmet på hovedet. Det er her, der skrives verdenshistorie.

De kloge mennesker havde alle en videnskabelig baggrund af en art,
hvilket også kendetegner sig ved, at de gør brug af diverse metoder og
logiske værktøjer i deres fremstilling af deres tanker og hypoteser.

Emnet var sjælen…

Vi spurgte ind til hvor sjælen eventuelt ville være lokaliseret. I
kroppen eller ude af kroppen? Som resultat af vores dialog og
antagelser satte vi derfor den første præmis for sjælen: At den
måtte være ligeligt fordelt i hele kroppen.

Ti Star øl senere kom vi i forlængelse af sjælen ind på områder som
OBE også kendt som Out of body experience.

Nu bliver det interessant (dvs. ca. plus ti øl senere) og flere sandheder
bygynder at åbenbare sig i vores dialog. Vi afsløre nogle glitches in
the Matrix og kommer til nogen metafysiske åbenbaringer.

Lad os eksempelvis antage, at en person på 100 kg (præcis 100 for
lethedens skyld) er ude på toilettet og skide maksimalt…

Hvis vi holder fast i første præmis og personen på 100 kg ligger en
bæ, en dajm, drejer en vase, føder en brun kæmpe reje, laver en gigantic bummelummer etc.

Hvis den bæ personen på 100 kg ligger (føder) vejer 51 kg, ville det være et faktum, at bæ’en ville repræsentere majoriteten af den person.

Trommehvirvel…

Har den person så teknisk set haft en ud af kroppen oplevelse?

Har majoriteten af sjælen set resterne udefra, fra et bæ-perspektiv?

Dette mente vi jo at have bevist rent teoretisk… Tankevækkende ik?

Videnskab åbner for flere spørgsmål end der besvares.