I min barndom var jeg så heldig at bo et sted, hvor der ikke var langt til strand og skove med små vandløb.

Det var det perfekte sted for et væsen som mig, hvor jeg kunne udfolde min kreativitet og konstruktive lyster. Vandløbene i skovene var i særdeleshed et mål for min konstruktive projekter.

Tænkt i bakspejlet tror jeg, der må have gået et par tanker igennem hovederne på de folk, som observerede nogle af mine de udskejelser… Jeg tænker de forbipasserende, folk undrede sig over, hvordan to tons diverse træbunker hobede sig op i vandløbende… Der kommer jeg ind i billedet… De skulle bare vide der ved fuldmåne altid lå en sociopatisk varbæver i vandløbet og holdte øje med dem…

Apropos bæver, en tanke som slår mig. Min så anderledes og måske nye definition af ”Var-begrebet”… som er kendt blandt de fleste, som varulv… en Lyncantrop, en Shapeshifter…

Er det et fænomen, som kun er forbeholdt ulve? En efter min vurdering, arrogant antagelse, at det ikke skulle omfatte andre dyrearter… Jeg kommer med det samme til at tænke på en bæver, men også en undulat!

Hvordan ville sådan noget manifestere sig? Hvordan ville man eks. få et glimt af ”var-aktiviteter”? Jeg tror hvis man kom hjem og fandt sit hjem i en tilstand af kaos, hvor alle fritstående ting var væltet omkuld, alt var sporadisk dækket med fuglelort, at der lå bunker af farverige fjer især omkring vinduerne… Ja, så kunne man vel godt fristes til, at drage den konklusion, at en varundulat på 100 Kg var gået amok.